Ø-Bryg får besøg af Kunstbryggeriet “Far & Søn” -  Kom og vær med!

En herre kommer ind på en restaurant: “Må jeg godt bede om en lille fadøl, en Carlsberg Classic, jeg har nemlig ikke fået frokost.” Det er Far & Søn der sidder på restauranten og overhører bestillingen og kan ikke lade være med at tænke, man burde lave øl på en anden måde i Danmark. Nu har vi i hundrede år drukket pilsner, tør brødsmag, sur og kedeligt.

… Far & Søn begyndte at brygge sit øl for fire år siden med henblik på at finde den ultimative øl, så han ikke skulle købe øl nogensinde igen, men humøret har det jo med at bestemme, hvilken øl der smager godt i dag, så det er gået op for Far & Søn, at det bliver en livslang rejse at finde den ultimative øl. Imellemtiden har han taget den beslutning at det er en synd at dø, og det er en ligeså stor synd ikke at prøve at lave den ultimative øl, selvom det nok kan sammenlignes med Ikaros rejse mod solen.

Far & Søn brygger især Kölsch, Barleywine og Maibock og ligger vægt på meget små batches fordi at han på den måde kan brygge mange forskellige ting. Han brygger tolv til sekten bryg pr. måned som sælges, men som også bruges i forskellige kunstprojekter. Far & Søn har gennem årene samarbejdet med en lang række forfattere, Ursula Ankjær Olsen, Peter Laugsen og mange flere, hvor der er blevet leget med ord på ølflaskerne og ingredienser i øllet. Far & Søn kan godt lide det at blande to så forskellige stilarter og få dem til at underbygge og styrke hinanden i begge produkter. Ordene på ølflaskerne skal afspejles i ingredienserne og omvendt. “jeg kan godt lide billedet af at sidde med en øl på en sommerbænk, der er stille, kun smagen af øl og en litterær tekst man kan tænke over, dvæle ved, og opdage at øllet også taler til en på en måde der udvider tekstens univers.”

I år er Kunstbryggeriet Far & Søn med i Kulturkaravanen, hvor de sammen med forfatterne Peter Adolphsen og Vagn Remme laver en kunstudstilling med øl, digte og en let anretning. Tankerne bag projektet er ønsket om at bringe smagsløgene ind i kunsten, hvor den ikke normalt hører til eller som Far & Søn plejer at siger: “man må godt opdage at øllet kan tale med teksten og at det bliver til et nyt udtryk.” Det projektet går ud på er at nedbryde grænserne mellem det højlitterære og det at lade sig underholde af en øl. Men Kunstudstillingen er først til efteråret. nu skal øllet og teksterne brygges, her i foråret.

Kunstbryggeriet Far & Søn, Kulturkaravanen laver fire workshops i løbet af den kommende måned, og i morgen søndag (9. juni) er det hos Ø-bryg

Det er muligt for publikum at være med til at præge øllet i den sidste fase, hvor de særlige ingredienser kommer i, så som svinekød, brystmælk eller nedfaldsfrugter. Sådan set er der ingen grænser for hvad man kan komme i øl, så længe det ikke er giftigt, og det gælder for de fire workshops at der skal bruges lokale ingredienser. Forfatterne Peter Adolphsen og Vagn Remme vil også være til stede på workshoppene, hvor man som publikum kan være med til at inspirere med ord, der på en særlig måde har noget med lokalsamfundet at gøre.

Vi ses!